Kloakoverløb

Små virksomheder får mulighed for stor udvikling

Tuesday 10 Jan 17
|
by Camilla Bitsch

Contact

Viggo Aaberg Kærn
Senior Officer, Business Development
Office for Innovation and Sector Services
+45 24 92 17 72

Contact

Berit Godskesen
Postdoc
DTU Environment
+45 45 25 16 06

Contact

Julie Skrydstrup
PhD student
DTU Environment
+45 45 25 14 62

VIS – Vand Innovation SMV’ere

Projektets formål er at øge antallet af innovative SMV’ere i Region Hovedstaden ved at understøtte udvikling og afprøvning af nye koncepter, f.eks. teknologi eller service, inden for vandområdet. Virksomhederne har mulighed for at deltage i et forløb på ca. 3-18 måneder, der typisk inkluderer 200-600 forskertimer fra DTU. Sekretariatet har til huse sammen med Water DTU, et virtuelt center, der samler DTU’s ekspertise på vandområdet.

Se mere: www.water.dtu.dk/VIS

LNH Water

LNH Water er et lille firma med speciale i de nyeste metoder inden for planlægning af afløbsystemer.
Virksomheden rådgiver bl.a. de kommunale forsyningsselskaber om klimatilpasning og beregning af oversvømmelses risici, og står bag modelopbygningssystemer til håndtering af data fra kloaker, vandrør, rensningsanlæg m.m.
Nyt projekt for små og mellemstore virksomheder sikrer udvikling og dermed mulighed for nye arbejdspladser. Det skyldes et samarbejde med DTU, som bidrager med den nyeste teknologiske viden.

Den lille ingeniørvirksomhed LNH Water i Nordsjælland rådgiver forsyningsselskaber, når de skal sikre sig mod skybrud, oversvømmelser og andre følger af klimaændringerne. Det gør de bl.a. med et digitalt administrationsværktøj, som virksomheden har udviklet. Værktøjet indsamler data fra kloaksystemet, så det er enkelt at overvåge kapaciteten.

”Det system vil vi gerne udvide med to nye elementer. Dels en økonomistyringsdel, så kommuner og forsyningsselskaber kan se, hvordan de får mest muligt ud af deres nye investeringer. Og dels med en mulighed for at overvåge mængden af vand ikke bare i vandrør og kloaker, men også på overfladearealerne i kommunen. Vand på veje og grønne områder skal også kunne komme væk, når der fx kommer skybrud,” forklarer civilingeniør Nanna Høegh Ravn, partner i LNH Water.

Begrænset mængde papirarbejde
Tankerne om et forbedret system var dog næppe blevet til virkelighed, hvis ikke virksomheden var blevet opmærksom på mulighederne i det nye VIS projekt på DTU, der har til formål at fremme udviklingen i små virksomheder. For med bare to ansatte i LNH Water var der hverken tid eller alle de rette kompetencer til at udvikle det nye software.

VIS er finansieret af EU og regionale udviklingsmidler fra Vækstforum Hovedstaden.
”Vi var først lidt tilbageholdende, da der jo kan være et stort bureaukrati forbundet med sådanne projekter. Men VIS-projektet har taget højde for, at små virksomheder ikke har ressourcer til for meget papirarbejde. Så udover at skulle bidrage med oplysninger til ansøgningen, har vi kunnet overlade de øvrige formelle opgaver til projektsekretariatet, ” siger Nanna Høegh Ravn.

LNH Water havde i forvejen kontakt til DTU, men det er ikke en betingelse for samarbejde.

I det aktuelle projekt bidrager DTU både med metodeudvikling for økonomiske beregninger af forskellige klimasikringstiltag samt beregninger udført på store mængder data om regnvands afstrømning på forskellige typer overflader – vej, græs, grus osv.

”Vi kan bidrage med indsigt fra den nyeste forskning til udvikling af LNH Waters værktøj. Derudover har vi kendskab til beregningsmæssige metoder, der kan forbedre virksomhedens digitale værktøj, ligesom vi har kapacitet til at gennemføre en omfattende test og kvalitetssikring af metoder og data, som er nødvendige, for at kommuner og andre kan stole på resultaterne,” fortæller Per Skougaard Kaspersen, forsker på DTU Management. Deltagelsen i projektet bidrager samtidig til at målrette DTU’s forskning mod de udfordringer, som kommuner og virksomheder møder i deres dagligdag.

Uden projektet var udviklingen ikke sket

Der er ingen tvivl fra Nanna Høegh Ravns side om, at udvidelsen af virksomhedens arbejdsområde og forventede ekspansion vil ske hurtigere på grund af deltagelsen i VIS-projektet.

”Det er fantastisk pludselig at få mulighed for at samarbejde med eksperter inden for eksempelvis computer algoritmer og økonomiske beregninger af forskellige klimasikringstiltag. Vi har altid haft fokus på udvikling og forsøgt at være med helt fremme. Der er et kæmpe marked for vores nye produkt, og vi glæder os til at udvide med nye kunder og nye medarbejdere, som vi forventer at kunne ansætte allerede fra i år.”

Nanna Høegh Ravn opfordrer andre små virksomheder til at overveje, om de også kan gøre brug af ordningen og sikre sig den vækst og udvikling, de fleste virksomhedsejere drømmer om, men har vanskeligt ved at finde ressourcer til.

Kontakt
Civilingeniør Nanna Høegh Ravn, mail: Nanna@lnhwater.dk, tlf: 41 41 32 08
Forsker Per Skougaard Kaspersen, mail: pskk@dtu.dk, tlf: 20 12 58 84

 


News and filters

Get updated on news that match your filter.
http://www.water.dtu.dk/about-the-center/news/nyhed?id=A740BD23-CA35-45E5-B3E9-8FEE035CF64B
25 SEPTEMBER 2017